Krabi Udflugter

Krabi er strand, sol og souvenirshops – og masser af restauranter. Og Krabi der ligger 900 km syd for Bangkok på den thailandske vestkyst, er samtidig et godt centrum for udflugter ind i landet og til de spændende øer lige ud for kysten og længere væk. For de aktive byder Krabi på dykning og klippeklatring. Krabi er til alle sider omgivet af frodig natur og indbydende landskaber. Flere af øerne i Krabi-provinsen er i sig selv lokkemad, der skal fortæres over flere dage, mens mange af fastlandets attraktioner overkommes på en dagsudflugt.

Krabis strande er et kapitel for sig. Pulversand og turkisblåt vand findes også andre steder i verden, men få kan bryste sig af den indpakning, naturen har givet Krabis strande. Forkæl dig selv med en udflugt til badebyen Ao Nang vest for Krabi, tag på Ø hopping, jungle safari, elefant trekking og meget mere – mulighederne er mange. Evolution Tour hjælper dig på vej.

DESTINATION