Asia Evolution Tour – Vores historie og vores mål

Hårdt arbejde, drømme og kærligheden til Thailand skaber Asia Evolution Tours historie. 

En dansker på Koh Chang i Thailand

Koh Chang begyndte at udvikle sig som en feriedestination i 1999. Før den tid var Øen primært et sted for backpackere, men mange fandt hurtigt ud af at Koh Chang er en smuk Ø med dejlige strande og helt unikke udflugtsmuligheder både til lands og til vands. Brian Harry Boysen der i 2003 stiftede Asia Evolution Tour Tour arbejdede første gang i Thailand tilbage i 1999. Det var i denne forbindelse at han stiftede bekendtskab med Koh Chang. Kærligheden til Øen blev så stor at Brian vendte tilbage i 2001 og 2002.

Ideen til ”Koh Chang Evolution Tour” kom i 2003, i det der på Koh Chang ikke var mange rejsebureauer, og især ikke mange der tilbød guideservice, transportservice og kvalitetsprodukter. Dette faktum betød at Evolution Tour blev stiftet af Brian og hans kone Supha. Året 2003 og dermed den første sæson for Evolution Tour blev en svær sæson. 

Der var svære arbejdsbetingelser og man kæmpede med at blive accepteret af lokalbefolkningen. Derudover skulle et rejsemarked også opbygges og det kom til at tage tid. I den første sæson var der få ansatte og man boede på kontoret for at spare penge.

Men de første danske gæster begyndte at lære om Brian og Asia Evolution Tour og det betød af at nogle danskere bestilte deres rejse til Koh Chang gennem det nye danske rejsebureau på Koh Chang. Det lykkedes at komme gennem sæsonen 2003 med et lille overskud.

Nye markeder

I slutningen af 2004 begyndte Asia Evolution Tour efterhånden at oparbejde mange kontakter til større rejseagenter i Bangkok. Flere af disse manglede en samarbejdspartner på Koh Chang. Dette betød at Asia Evolution Tour udviklede sig fra ikke kun at arbejde med udflugter på Koh Chang, men også transport til/fra Koh Chang. Ydermere var flere også interesserede i guides service til deres gæster. 

I alt kom der mere end 50 rejseagenter til gennem årerne, og dette betød at Asia Evolution Tour udviklede sig til Koh Changs største rejseagent.

Store fremskridt

Sæsonen 2005-2006 var en rigtig god sæson for Asia Evolution Tour. Flere og flere valgte at rejse med os og bestilte deres ferie direkte gennem Asia Evolution Tour. Ydermere var flere og flere også med på vores udflugter og vi havde rigtig mange tilfredse gæster.  I slutningen af 2006 åbnede Asia Evolution tour nyt kontor på Koh Lanta(nær Krabi) i Syd-Thailand. Dermed øgede vi vores kendskab til flere af øerne i dette område, blandt andet Phuket, Phi Phi, Koh Samui og Krabi. I 2005 havde Asia Evolution Tour den store oplevelse at hjælpe C&C Travel i Danmark med deres krydstogtsskib da dette ankom til Koh Chang.

Star Tour og Meiers Weltreisen

2007 blev et spændende år for Asia Evolution Tour. Fra at have fokuseret udelukkende på transport, service og udflugter begyndte Asia Evolution Tour nu at håndtere hele rejser for vores gæster. Mange begyndte at kende os i Danmark og mange valgte gang på gang at rejse med os. Det betød at vi beyndte at skræddersy rejser i hele Thailand, men også eksempelvis Cambodia kom med ind under vingerne.

I Vinteren 2007-2008 blev det også rigtig spændende på Koh Lanta, da vi blev agent for den største Skandinaviske Rejsearrangør Star Tour(TUI Nordic). Med 9 rejseledere på Koh Lanta kom der for alvor gang i hjulene og Asia Evolution Tour fik vokseværk.

Gennem årerne har vi samarbejdet med flere Skandinaviske og Tyske Rejseagenter. I flere år repræsenterede Asia Evolution Tour det store tyske Meiers Weltreisen på Koh Chang. Dermed var Asia Evolution Tour ubestridt den største rejseagent i denne del af Sydthailand.

Også samarbejdet med Star Tour udviklede sig. I dag håndtere Asia Evolution Tour på Koh Lanta på Koh Chang Star Tours gæster. Dette kombinere vi også med Ø-hoppinger for Star Tours gæster.

2010-2013

I 2010 valgte vi at rodfæste os mere i Danmark ved at blive samarbejdspartnere og medejere af Asien Travel. Asien Travel skræddersyer rejser til hele Sydøstasien og rejsebureauet skræddersyer hvert år mange rejser til individuelle rejsende samt har fokus på både læserrejser for interesseorganisationer samt rundrejser til salg på Asien Travels hjemmeside.

I 2011 valgte vi endnu en gang at udvide i Thailand, og åbnede kontor i Chiang Mai. Dermed er Asia Evolution Tour godt repræsenteret i store dele af Thailand. Nordthailand har nogle virkelig spændende tilbud til den rejsende som ønsker at opleve en fantastisk side af Thailand. Det blev til en hjemmeside om Chiang Mai

I 2012 fastholder vi vort engagement på Koh Lanta og Koh Chang. En ny hjemmeside for Asia Evolution Tour er på vej på følgende sprog: dansk, svensk og engelsk. Formålet er at gøre det lettere for gæsten at finde de rejseprodukter denne ønsker og at manifesterer Asia Evolution Tour som et dansk rejsebureau i Thailand med fokus på hele Sydøastasien.

Asia Evolution Tour samarbejde i dag med flere rejseagenter fra Skandinavien. Herunder C&C Travel, Samson Travel, Asien Travel og Star Tour.

2014 og frem

I 2014 flyttede Brian Harry Boysen og konen Supha Tumma Boysen med familie til Esbjerg i Danmark og driver nu også en afdeling fra Danmark, hvilket giver vores danske gæster den fordel at de nu let kan komme i kontakt med vores service telefon når der er spørgsmål til rejsen. 

Vort mål

Asia Evolution Tour ønsker at tilbyde rejser i Sydøstasien med fokus på kvalitet og til fornuftige priser. Vi tilbyder god dansk service og med et indgående kendskab til regionen mener vi, at vi fremstår som en seriøs rejsepartner i Sydøstasien.

Mange hilsner

Brian Harry Boysen

Stifter Asia Evolution Tour